Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ugens program og struktur

Ugeplan

Hver uge skrives der ugeplan i alle klasser, som sendes ud til forældrene senest fredag via skoleportalen Easy IQ.

Ugeplanen beskriver, hvad eleverne har lavet og skal lave, men har i høj grad også et fokus på, hvad eleverne har lært og skal lære.

Det er også her I orienterer jer om ugens program, så I kan hjælpe jeres barn med at pakke tasken.

Kom til tiden

Jeres barn skal have en god start på dagen. Som forælder på skolen har vi en forventning om, at man afleverer sit barn til tiden. Det er vigtigt for såvel det enkelte barn, som for fællesskabet, så vi kan komme godt i gang med dagens program.

Må man være med i ens barns skoledag?

Nogle forældre ønsker af og til at være med i deres barns klasse en skoledag, fx på tur. Vi vil gerne være imødekommende overfor jeres ønske, og det kan også være en god støtte for klassen og ens eget barn. Af hensyn til klassens øvrige elever, skal det dog altid aftales på forhånd med klassens lærere. 

Skolens syn på ferier i skoletiden

Jeres ferier kan ligge anderledes, så det er nødvendigt at holde ferie i jeres børns skoletid. Det er dog vigtigt for os at understrege, at det betyder noget, at jeres barn kommer i skole hver dag. Det betyder noget for de faglige og sociale sammenhænge, jeres barn er en del af. Af den grund appellerer vi til, at ferie i skoletiden begrænses mest muligt. 

Skal I på ferie, skriver I til skolens ledelse herom, når det er mere end en dag. 

Sygdom 

Bliver jeres barn syg, er det vigtigt at give besked til barnets klasselærer via Aula. Man behøver ikke skrive hver dag, men går der 4-5 dage, så kontakter vi jer som regel for at høre til, hvordan det går. 

I skal altid give besked, hvis jeres barn ikke kommer i skole.